Brugervejledning til Odra Pro Action Kamera

BRUGERVEJLEDNING

Odra 4K Pro Action Kamera

Sidst opdateret: April 2025

FORHOLDSREGLER

Før du bruger ODRA kamera, bedes du notere dig følgende vejledning.  For at bruge videokameraet korrekt, skal du læse brugsanvisningen omhyggeligt. Forkert brug kan beskadige videokameraets indre komponenter.

Undgå at tabe kameraet, da det kan blive beskadiget eller forårsage skade på de indre komponenter. 

Du må ikke ændre eller adskille videokameraet, eftersom at garantien da bortfalder.

Det er normalt, at temperaturen stiger, når videokameraet bruges i længere tid.

Rør ikke ved linsen, mens videokameraet optager, da dette vil påvirke videokvaliteten.

Du må ikke nedsænke videokameraet under vand.

Det anbefales at bruge et Micro SD "Klasse 10" for at sikre, at videokameraet fungerer korrekt. 

KNAPPER & TILSLUTNING

  • Tænd/sluk-knap
  • 'M' knap til at vælge tilstand
  • HDMI-port
  • USB-port
  • Plads til SD-kort
  • Batteri
  • Mikrofon
  • Linse 

KNAPPERNES FUNKTIONER

Tænd/sluk-knap:

  • Tryk én gang for at tænde videokameraet.
  • Tryk og hold nede i 5 sekunder for at gå ind i Pre-rec-tilstand.
  • I optagelsestilstand: Tryk én gang for at starte/stoppe optagelsen.
  • Tryk og hold nede i 2 sekunder for at slukke videokameraet.

"Mode" (M) knap:

  • Tryk og hold nede i 4 sekunder for at gå ind i/ud af WiFi-tilstand.
  • I standby-tilstand - tryk én gang for at skifte mellem videoopløsningstilstande: 4K/2.7K/Full HD 1920x1080P. 

BETJENING

Tænd/ON: Tryk på tænd/sluk-knappen - det røde lys vil begynde at blinke, og det grønne+blå lys for Full HD 1920x1080P-opløsning vil tænde, videokameraet vil vibrere to gange. Derefter tændes det og begynder at optage automatisk.

Sluk/OFF: Når videokameraet er tændt, trykkes på tænd/sluk-knappen i 2 sekunder, det røde lys og lyset på tilstandsknappen slukkes, og kameraet vibrerer to gange. Nu er videokameraet slukket.

INSTALLATION & BRUG AF WIFI

  1. Søg efter "ODRA CAM" i Google Play eller IOS APP store for at downloade WiFi-applikationen.
  2. Installer applikationen på din smartphone.
  3. Tænd videokameraet.
  4. Tryk og hold "Mode"-knappen nede i 4 sekunder for at aktivere WiFi-funktionen. Derefter vil det grønne lys begynde at blinke.
  5. Søg efter "ODRA" på din smartphones liste over WiFi-netværk, indtast adgangskoden (standardadgangskoden er 1234567890) for at oprette forbindelse.
  6. Det grønne lys holder op med at blinke og lyser konstant.
  7. Find applikationen på din smartphone, hvorefter det er muligt at styre videokameraet og ændre menuindstillinger via smartphone.

Hvis du har forbundet ODRA med din smartphone's WiFi, men stadig ikke kan forbinde gennem ODRA CAM app'en, så kan det anbefales at du prøver følgende:

  1. Afbryd alt mobildata på din smartphone.
  2. Forbind igen wifi forbindelse til ODRA (som nævnt ovenfor).
  3. Åben ODRA CAM app igen, og forbind nu kameraet.
  4. Aktivér igen din mobildata.

Tryk og hold "Mode"-knappen nede i 4 sekunder for at deaktivere WiFi-funktionen. 

Det grønne lys vil være slukket.

Bemærk:

Før du aktiverer WiFi-funktionen, skal du sikre dig, at micro SD-kortet er indsat i videokameraet. 


OPLADNING AF BATTERIET

Skru bagkappen af ODRA og tilslut kameraet til medfølgende strømforsyning via USB-kabel. Det røde lys tændes. Når batteriet er fuldt opladet, slukkes det røde lys. For at oplade batteriet hurtigere anbefales det at slukke videokameraet.

VIDEOTILSTAND

Tænd videokameraet, det begynder automatisk at optage, indtil Micro SD-kortet er fuldt. Tryk kortvarigt for at stoppe optagelsen.

Tryk på "Mode"-knappen for at skifte mellem videoopløsninger, dvs. mellem 4K 30 fps (grønt lys), 2.7K 30fps (blåt lys) og Full HD 1920x1080p 120fps (Grønt + lyseblåt lys).

Videokameraet er som standard forudindstillet til Full HD 1920x1080p 120fps (tilstand anbefales til brug ved jagt, også fremragende til slow motion og moderat batteriforbrug).

PRE-REC TILSTAND

Når videokameraet er slukket, trykkes og holdes tænd/sluk-knappen nede i 5 sekunder, det røde lys blinker 4 gange, og videokameraet vibrerer 4 gange. WiFi er aktiveret.

Videokameraet er gået i Pre-Rec-tilstand.

Det røde lys blinker hvert 5. sekund.

Tryk på tænd/sluk-knappen igen for at starte optagelsen, videoen inkluderer de 10 sekunder før du trykkede på tænd/sluk-knappen.

Tryk på tænd/sluk-knappen for at stoppe optagelsen.

Videokameraet vil være i standby-tilstand.

ADVARSEL: Brug af Pre-Rec-tilstand medfører et højt batteriforbrug. 


HDMI-TILSLUTNING

Tilslut videokameraet til HDMI-TV via HDMI-kabel, alle handlinger vises i high definition HDMI på TV-skærmen.